A chance to see

[Zoey Clifford]

Zoey var gået i selvsving, panikken over skrigene hade tage over og det var der for svært og stoppe. Altså ind til shane stoppe hende, hun gispe efter vejre mens hun skulle brug lidt tid på og falde til ro inden i. hun mærke shane tog om hende på ny, og trykke sig bare ind til ham stadig i chok over hun faktisk lig hade dræbt en. Hun så på shane som han snakke, og sank en klump og lukke øjnene. Skrigene runge i hendes øre, et sted hade de lydt bekendt.. uhyggelig bekendt. Hun holdt dog øjnene lukke, mens hun mærke shane smurt noget på hendes øjnene låge, mens han sag noget. Hun gøs da han sag det var offerts blod hun fik på øjnene, men holdt dem lukket mens hun vente på noget skulle ske.



At selve guden snakke til shane vist hun ikke, hun kunne intet høre og stod bare med lukke øjne og dog. Pluslig syntes hun mørke hun ellers hade både når hun hade åbne øjne og lukke øjne ænder sig, det var som det lysne op bag hendes øjnene låg. Kunne det faktisk passe? Hun sank en klump som hun forsigtig åbne øjne lidt, det lys som var i templet tros det for normale væsner ikke var kraftig skar hende i øjnene, hun knep dem sammen og tog sig til øjne med de blodig handsker mens hun bed sig læben ”av av skabt lys..” hun blinke med øjne mens hendes øjne langsomt vende sig til lyset, og til og skulle fokuser og stille skarpt. Hun blinke meget som de brune øjnene kigge ned mod sin fødder, der var blod på gulvet og omkring hendes sko. Men det opfatte hun et sted ikke, ”jeg…jeg kan se! Jeg kan se!” udbrød hun. jo hun hade jo bedt om det men faktisk og få det hade hun ikke ture tro og nu sket det! hun blinke med øjnene og kigge meget rundt omkring på gulvet, alle de detaljer hun kunne se! Farver! Det var jo utroligt! Efter lidt var det lig som hun huske shane var der, og rette de brun øjne op og så på hans ansigt, så det var sådan han så ud.



Hun stirre måske lig lovelig på ham, han var faktisk pænner ind hun hade følt den gang hun skulle mærke hans ansigt. ”shane…” kom det stille fra hende, var det virkelig ham? det var lig svært og skulle til og sætte rigtig ansigter på folk nu hun kunne se. Hun kigge på ham, de mørke brun øjne hade fået et helt andet live, en anden glød ind før. Hun dreje forsigtig hovedet og så mod alter hvor wyatt lå, hun sank en klump selv om hun ikke kunne se wyatt før hen så følt hun at hun hade kendt ham som lå død der, og det gjorde hende faktisk dårlig. Hun trak sig fra shane og forsigtig gik hen til mands ansigt, og lod fingerne rør hans ansigt, dette bekræfte for hende at hun kendt ham. hun huske tydelig hvordan wyatts ansigt hade følt da hun hade fået lov og ’se ham’ den gang, ”Wyatt…jeg…. Jeg dræbt wyatt” kom det skræmt fra hende, som hun bakke væk fra alter og endt med og ryg på røven mens hun stirre skræmt mod alter, nej nej hun hade dræbt en ven.. hendes magi læren..

[Shane Halicor]

Dette havde været helt igennem perfekt! Han havde nydt hvert et øjeblik af det, det var hele ventetiden værd, han lyttede til Zekkra's ord, han smilede ved det og nikkede roligt, mens han tænkte ved sig selv.
*Naturligvis min herre.* Dette ville i den grad være en stor omvæltning, men det første store skridt var taget, hvilket på sin vis var en smuk ting, men nu skulle hun blive på stien, se det kunne være svært. At hun kunne se da ritualet var færdigt, var noget han havde håbet, ja faktisk forventet. Han smilede stort ved dette, det var klart det gjorde lidt ondt, hun havde jo aldrig nogensinde oplevet lys før. Da hun så ham, smilede han blidt og varmt til hende, inden han trådte mod hende og lod sin hånd søge roligt ned af hendes overarm.
"Velkommen til en verden med de smukke ting for øjet." Bød han, inden han lod hende vende sig mod sit eget offer. Det var et der havde været nødvendigt, og at hun var gået sådan amok havde faktisk været et fascinerende syn. Den ro hun havde brug for, den gav han hende og da det gik op for hende, måtte han søge mod hende, dog ikke tids nok til at gribe hende, men han fik med det samme i knæ ved hende og trak hende ind til sig.
"Det var et nødvendigt offer Zoey, jeg vil gerne have du husker tilbage på den vrede du følte da du førte dolken, og lettelsen ved det da du var færdig. Den lettelse, den var rar, ikke sandt? Føl den. Husk den. Det var hans tid, og nu er din tid med øjne som virker startet. Tag det ikke for givet ved at få skyld. Dette er Melisa's skyld, ikke din. Havde hun blot givet dig et godt liv, så havde dette slet ikke være nødvendigt." Hviskede han blidt og omsorgsfuldt, at manipulere var han trods alt rimelig god til.

[Zoey Clifford]

At få synet som hun ellers ikke hade fået tildelt da hun blev født, var noget der var helt fantastisk. Zoey hade aldrig tænkt på og bede en anden gud om hjælp før og da slet ikke fra Zekkra fordi alle sag at det ville være dumt og bede om hans hjælpe. Men han hade jo hjulpet hende hun hade jo fået synet, som hun ellers altid hade fået nægte så hvor slem kunne han være? Hun kendt ikke til hvad shane hade hørt guden sig, eller hvad planer shane hade med hende.

Hun så mod shane som hun hade fået øjne til og fokuser noget mere, det var svært og vende sig til lyset, farverne, formerne alt som hun nu kunne se som hun før hen ikke hade kunne forstille sig eller hade skulle mærke med hænderne for at finde ud af. Hun så på shane, så det var sådan han så ud. Det hade ikke helt være det billede hun hade danne sig den dag hun hade mærke på hans ansigt, men det var meget tæt på. Han var pæn.. meget pæn faktisk, hvilke også var nyt for hende at kunne se ting og sig om det var pænt eller ej. Hun hade der efter søgt til liget af wyatt som hun hade dræbt, med de utallig mange stik med dolken.

Hun lage ikke mærke til faldet hun følt ikke en gang smerten ved og lande på røven, hun hade være i panik.

Hun ryste skræmt, hvordan kunne hun dog have dræbt wyatt hun skulle aldrig have gjort det her det var så forkert. Hun gispe bare efter vejre og følt sig dårlig til pas, ind til shane kom ned til hende og trak hende ind til sig. Hun gispe mens hun hade ansigt mere eller minder begrave mod hans hals, og hænderne med hansker på som nu var blodig greb fast om hans tøj. Hun lytte til som shane snakke, og fik mere styr på sin panisk vejre trækning. Hun tænkt tilbage på lettelsen da hun var færdig, lette over det var slut at hun faktisk hade kunne gennemfør det, ”jo..jo det føltes..” hun stoppe dig, hvad var det dog hun sag? Hvordan kunne hun få sig selv til virkelig og sig det hade føltes godt? Hun hade så meget konflikt i hendes hoved, hun hade en massiv hoved pine lig nu. hun holdt sig ind til shane, mens hun prøve og få styr på hendes tanker. Ja han hade ret det var jo melisas skyld.. hvordan hade hun kunne glemme det, hade det ikke være for den gudindes skyld så hade hun ikke skulle gør sådan et grumt offer for at få synet vis bare hun hade give hende det fra starten af, hun faldt mere og mere til ro, men det hjalp ikke på hun følt sig udkørt og hade en slem hovedpine.

[Shane Halicor]

Alt i alt havde dette virkelig været meget at skulle kapere for hende, hvilket han havde fuldt ud forståelse fra, hendes nye syn tog jo også kræfter, det skulle hun vende sig til. Og tanken om at hun faktisk var en morder. Han holdte om hende, lod de stærke arme knuge hende ind til sig, han kyssede hende blidt i hovedbunden.
"Det har været en lang dag Zoey, lad os tage hjem. Du har brug for hvile." Hviskede han kærligt, lysten til hende var kun blevet større som han havde set hende slå ihjel, og nu være smurt ind i blod. Det var jo ting som var frækt for en dæmon et sted, han ville elske at tage tøjet af hende lige nu og her, men det måtte vente. Der var mange ting endnu, og han burde træde varsomt. Forsigtigt løftede han hende op i sine arme, kom op og stå, for at søge ud af templet, dette ville blive en lysere, eller, nærmere mørkere tid. Den blev god, ond god, det blev fantastisk! At forme hende blev vidunderligt, det ville dog tage tid, så han måtte jo gøre sit bedste. De endte ved hesten, her sørgede han for hun kom op, hvor han selv svang sig op og kort efter var de på vej hjem. Hjem var hun fik hvile, inden de på ny kunne snakke sammen igen. Mon hun ville have det bedre når hun vågnede? Hvis hun fik mareridt, ville han holde øje med hende, og give hende en følelse af nydelse i stedet for smerte. En manipulation i søvne. Den bedste af slagsen.

[Zoey Clifford]

Zoey holdt sig ind til shane, hendes hoved dunke helt vildt og hun hade kvalme. Tanken om hun var en mord blande med glæden over enlig og kunne se, plus hvor meget det enlig kræve mental af hende og se med øjne nu hvilke hendes krop ikke var vantil. Det var virkelig voldsomt, hun så mod shane som han snakke til hende og nikke svagt. ”hjem…hjem lyder godt” mumle hun stille og mærke han løft hende op, hun lå helt stille og lod ham bare bære hende ud, hun så ikke tilbage mod alter hun kunne ikke få sig selv til det. hun kigge ned af sig men synet af blodet på hendes tøj gjord det ikke beder, den rød farve skreg i øjne af hende hun ville lig nu ønske hun aldrig hade set hvordan blod så ud. Hun så på hesten da de kom ud til den, så det var sådan en hest så ud? Den var større ind hun hade forstille sig, det var så underligt og kunne se alt hun blot hade måtte forstille sig hvordan det så ud. Hun lod shane få hende op på hesten, inden han satte sig bag hende. Hun trykke sigh roligt ind til ham mens hun prøve og finde rundt i de mange tanker og følelser hun hade i sig som rase rundt, og gave hende sådan en hoved pine.

[Shane Halicor]

Hesten blev sat i gang som den vrinskede højlydt og satte i gang, han holdte om hende med den ene arm, fast og trygt, med den anden styrede han hesten. Det tog dem ikke længe at komme hjem, han fik sørget for hende først og fremmest, og lod derfor hesten stå, den gik ingen steder. Han bar hende med sig, op på hendes værelse, her fandt han hendes natkjole frem, samt en våd klud, for at vaske hendes ansigt blidt.
"Det er et mirakel, det som er sket. Det krævede et offer. Du har været fantastisk, du fortjener dit syn og det kan ingen tage fra dig." Lød det stille fra ham, han kyssede hendes pande. Nu ville han lade hende være, finde ro. Han ville få tøjet med sig, så det kunne blive vasket, og så ville han skifte sit eget tøj. Blikket gled kort over hende, hun var blevet så smuk en kvinde, med fyld og det hele. Det var klart han hungrede efter hende, han så kort ind i hendes øjne.
"Få noget hvile kære, så ses vi når du vågner igen. Jeg er lige inde ved siden af, skulle du få brug for mig."

[Zoey Clifford]

zoey sag intet under turen hjem, hun lod shane om og styre hesten og holde hende på plads. I mens lukke hun øjne, det gav da lidt ro i hovedet når øjne var lukke men billederne af hendes gerning fyldt blot det før tomme mørke hun ellers hade set før hen, samt følelsen af den rus det hade give hende og dolke wyatt. Denne tviste følelse af afsky for sin gerning og nydelse i og gør det. hun åbne øjne da hesten stoppe, og de var hjemme. Så det var sådan huset så ud ude fra. Igen kørt øjne rundt, prøve og fange vær eneste detalje selv om det gjord sindssyg ondt i øjne og hovedet når hun forsøgt. Hun lod shane bære hende ind og op på sit værelse, hun stod roligt og så rundt som han fandt ting, så det var sådan tingene så ud med øjne. Hun så på shane som han vaske hendes ansigt, hun så på ham som han snakke og smile lidt. Hans ord bragte hende lidt trøst, og hun lod ham blot kysse hendes pande. Hun var virkelig heldig og bo sammen med sådan en mand som ham, han tog sig virkelig godt af hende. ”okay.. tak shane.. for alt” hun smile og forsigtig gav ham et kys på kinden, hvilke hun aldrig hade gjort før i den tid hun hade boede hos ham. roligt og stadig uden og tænke over det begyndt hun og klæde om, hun tog handskerne af og lag dem på det skrive bord hun hade. Inden hun begyndt og løsne kjolen så hun kunne med lidt virken få den af hendes krop, den ny fylde gjord tøjet ikke længer bare gled af og på hende så let som før. Hun så ind i det fuld krops spejl hun hade og fik først et chok da hun så sig selv rigtig for første gang, hun gik forsigtig hen til spejlet som hun stod der i undertøj. Hun kigge på sig selv, sit ansigt, hendes hår, hendes krop. Fingerene gled rundt på hende. ”så det sådan jeg ser ud” mumle hun og kigge ned af sig og lag hænderne på bryste, så det var sådan et bryst så ud. Hun løfte dem lidt op og ned inden hænderne glide ned af maven og over på røve som hun kigge på i spejlet, ikke sikker på hvordan hun skulle bedømme sig selv hun forstod jo ikke rigtig hvad man brugt til og bedømme ens udsende på så man kunne se om det var godt eller skidt.

[Shane Halicor]

Kysset på kinden var bestemt ikke til at klage over, selvom hun ikke helt hjalp på hans trang. At gå op og ned af en kvinde så længe, uden at gøre noget ved hende, det var virkelig noget specielt fra hans side af. Men det havde tjent et godt formål, det måtte man jo sige. Shane havde bragt et nyt væsen til kaos og ondskabens side. Hans blik måtte glide over hende som hun begyndte at klæde sig af, det var jo forbandet svært det her, han hørte hendes ord, og smilede skævt ved det.
"Jeg har jo sagt hvor smuk du er, nu kan du selv se det." Lød det roligt fra ham, han trådte hende lidt nærmere, han havde jo efterhånden set hende nøgen mange gange, men de former hun bar nu, var ikke de samme sølle fra da han fandt hende i gaden. Nej en fuldmoden smuk kvinde stod og så sit spejlbillede for første gang. Roligt lagde han sine hænder mod hendes hofter, stillede sig bag hende, så ind mod spejlet hvor han søgte hendes blik.
"Få nu noget hvile Zoey. Der er massere at se, mere end dit hoved allerede er fyldt med nu. Vi tager det en ting af gangen, jeg lære dig om livet under Zekkra med tiden. Indtil nu, bare tag den med ro, og tænk ikke for meget. Få sovet." Stemmen var varm og indbydende, hænderne mod hendes hofter gav impulser fra sig, sensuelle og opstemmende, det lå i ham og det var svært at lade være. Men hun havde brug for hvilen, han måtte dy sig bare lidt endnu.

[Zoey Clifford]

Zoey kigge på sig selv i spejlet, uvidene om den trang shane hade i sig og hvor meget han holdt tilbage. Hun kigge bare ned af sig mens hendes hænder som hun nu kunne se hvor bevæge sig hen undersøgt hendes ’ny opdage’ krop, som shane snakke til hende så hun på ham gennem spejlet. ”ved ikke just om jeg vil sig det jeg ser er smukt.. jeg har ind nu ikke lært hvad min øjne ser som smukt.. men det vel okay til og starte med” hun så på ham som han tråde hende lidt nærmer for og mærke hans hænder på hendes hofter. Hun lod sin egen hænder lægge sig oven på hans ren automatisk, mens hun så ham i øjne gennem spejlet. Hun lytte til det han sag, og nikke svagt for ikke og komme til og nikke ham en skalle, at hvile ville være det bedste. Hendes øjne gjord ondt og hun hade en massiv hoved pine og hun følt kroppen var tung som bly og dog stadig var som den pleje for der hang jo intet på hende. ”ja…hvile lyder som en god ide..” sag hun stille og så bare på ham mens hun blev ståenden der for and spejlet med shans hænder på hofterne med hendes hænder oven på hans. Hun mærke impulserne der sendet de sær følelser i hende som hun hade lagt mærke til var begyndt og komme ofter og ofter når hun var tæt på shane, eller når han rørt hende. Hun mærke det krible mellem bene og der blev varmt der nede også, men hun kigge ikke ned hun ville ikke have shane skulle spørge ind til hvorfor hun kigge ned. Hun fik trække sig væk og gik hen til sit skab og fandt en af de natkjoler han hade give hende, og trak ned over sig og valgt også og skift trusser, hun kunne hurtig se da hun tog dem af de var våde og skydet sig bare og skifte til tørre mens hun hurtig tog de gamle pakke dem ind i kjolen der skulle vaskes, inden hun gik hen og tog sin hår børste og begyndt og friser det lang hår.

[Shane Halicor]

Måden hun reagerede fik ham til at ville have mere, nære sig på det han gjorde ved hende, men det var ikke en god ide, ikke nu. Hun skulle være veludhvilet og klar i hovedet, få lidt ro og så ellers blive langsomt lært op i at nyde ham fuldt ud, som han kunne nyde hende. Shane var jo i den grad god til at manipulere, og det havde han allerede bevist nu. Herfra handlede det om at gøre hende syndig, ond, få hende til at skabe kaos. Roligt nikkede han, inden han trak sig fra hendes kammer, hun skulle få fred og hvile, så ville han selv sørger for at få gjort klar til hun ville vågne. Han valgte at stille en stol ved hendes dør, for at holde øje med hende, sørger for at hun var tryg, og der intet skete hende. Med tiden endte han dog med at falde mere og mere i søvn, til sidst sad han mere eller mindre og sov op af døren. Åbnede hun den, ville han falde direkte ned i gulvet og i den grad vågne med et chok. Dog virkede det til at han sad meget godt der og sov, han havde et smil på læberne, hans drømme var syndige og fyldt med hvad han kunne gøre ved hende, få hende til at gøre ved ham. Få alt det dyriske som lå i et hvert væsen bragt frem i hende, hun havde hungret efter ham, nu kom de snart til at hun skulle give efter og alt han kunne gøre var at vente.

[Zoey Clifford]

Zoey kigge roligt mod shane som han trak sig fra hende, inden hun fik skift til natkjole og rene trusser. Hun mærke igen følelsen der hade være i hende tage af men stadig sad fast i hende, og bare ikke ville gå væk. hun friser roligt sig hår igennem inden hun lag børsten tilbage og gik hen og lage sig på sengen og trak tæppe over sig, hun kigge rundt i rummet. Hvor var det underligt og kunne se nu, plus med alle de ting der var sket som hun hade set men hun ville ønske hun ikke hade set. Hun kigge ned i sengen, synet at wyatt som lå på alter dække af blod.. hendes værk.. hun mærke tåren trille på ny, hvordan kunne hun dog have gjort det.. hendes lære.. hendes ven.. zoey gned øjnene lidt, og prøve og huske på hvad shane hade sagt. Men det var svært hendes sinde kæmpe virkelig med det her.

Zoey forsøgt og lukke øjne og sove men hun hade virkelig svært ved og sov, selv om hun følt sig meget udmatte. Hun hade konstant marridet om hvad der var sket, hun vågne flere gang for blot og prøve og ligge sig igen. lidt efter midnat stod hun dog op, hun kunne bare ikke sove. Hun følt sig ikke tilpas og hun følt sig meget utryg. Hun gik stille som en mus hen til døren, uvidene om shane sad op af døren i en stol. Hun åbne roligt døren resulter i shane vælt ned på gulvet, zoey gispe og hoppe helt tilbage og hade nær smække døren vis ikke hun hade set det var shane der nu lå på gulvet ”shane!? Du godetse slog du dig? ” hun så ned på ham i mørket selv om det ikke just var det nemmeste.

[Shane Halicor]

For ham var natten rolig, han sad bare og sov op af hendes dør med armene over kors. Hendes uro havde han forventet, så han vågnede ej af dette, men han mærkede dog døren, for sent, som han gled ned i gulvet med et bump. Overrasket så han op på hende, inden han smilede sit skæve charmerende smil. Adræt rullede han rundt og kom på benene.
"Jeg har det fint." Meddelte han, roligt så han mod vinduet, det var endnu mørkt. Han gik mod hende og lod en hånd hvile mod hendes skulder.
"Hvorfor sover du ikke?" Spurgte han med sin varme stemme, inden han valgte at hive hende ind i en omfavnelse og så hjælpe hende over i seng igen. Her satte han sig med hende, mens han nussede hende blidt på ryggen. Shane havde jo sin måde at skulle håndtere tingene, lige nu måtte han vise hende at han var der for hende, på den måde var han stadig i stand til at manipulere hende godt og grundigt.

[Zoey Clifford]

Zoey var virkelig bleven overrasket over shane hade sidet på en stol op af hendes døre og sovet, hun hade vente at han sove inde i hans eget rum som han pleje. Hun kunne lig skimte hans skæve smile i mørket som han rulle rundt for at komme op mens hun selv samle stolen op, og satte væk fra døren. Hun mærke så hans hånd på hendes ene skulder og så op mod hans ansigt da han spurt hvorfor hun ikke sov. ”jeg kan ikke sove..” svar hun stille som hun mærke han hev hende ind i en omfavenelse som hun efterhånden var vantil han gjord. Hun lag armen om ham og holdt en smule fast i hans tøj, mens hun bare lidt ham hjælpe hende over i sengen inden hun endt med og side hos ham i sengen, mens han nusse hende på ryggen. Hun trak vejre dybt, hun slappe virkelig mere af her hos ham, hun følte sig tryg hos ham. hun kendt ikke til hans planer eller lyster med hende, hun troede forsat han bare var en virkelig god dæmon der hade være så sød og tage sig af hende og beskytte hende i den tid hun hade arbejde for ham.

[Shane Halicor]

Det var svært at lade være at røre hende upassende, men det lykkedes ham endnu en gang. Han sendte hende et beroligende smil, men han forsat nussede om hende.
"Ville det hjælpe hvis jeg ligger her med dig? Måske du vil kunne sove roligt i mine arme?" Foreslog han så, da han jo uden tvivl ville gøre det som var nødvendigt for at få hende igennem dette, bearbejde det og have det godt med det hele. Det havde jo været det rigtige valg, det var bestemt det bedste for hende, uden tvivl.
"I morgen kan du vende dig til hvordan huset ser ud, tage det stille og roligt. Og vi starter med at vende dine øjne til aften og nat, så kan dagens lys komme lidt af gangen. Jeg er lige her til at hjælpe, brug mig...." Den hviskende stemme gled mere og mere hen i sensuelle toner som snoede sig i hendes øregange og måtte sætte tanker og lyster igang i hende. Han oste jo af det.

[Zoey Clifford]

zoey sad roligt hos ham, mens de nu sad på sengen. hun nød han nusse sådan om hende, det berolig hende fik hendes krop til og slappe af. hun så op mod ham i mørket som han snakke til hende, det lød enlig temmelig godt at sove i hans arm måtte hun nok indrømme selv om hun et sted også syntes det var lidt upassendene når man tænkt på han var hendes boss så hun burt virkelig ikke sove i armen på ham burt hun? hun bed sig lidt i læben "det.. lyder som en god ide" sag hun ganske stille, næsten hviskenede for det var svært for hende og indrømme hun jo gerne ville. hun mærke hans hviskende i hendes øre, og følt med det samme pulsen stige i hende, mens hun mærke det krible og krable i hende, igen kom den følese i kroppen og den blev bare værre og værre syntes hun, hvad sket der dog med hende? hans ord snoet rundt i hendes hoved, brug ham? hvordan brug ham? hun forstod det ikke helt hvordan brugt man andre? hun så mod ham, som hun klemt bene mere sammen. "brug...brug dig?" kom det næsten i en piben fra hende, mens hun følt hendes mund blev helt tør af og sig de ord, hun så bare på ham mens hun vente på hvad han ville sig mens hun ubevist trykke sig lidt mere ind til ham, mens hun lag hoved mod hans skulder og lysløst snuse til hans hals.