To much to drink

[Aladina Melodin Aman]

Mørket var lige faldet på de fleste havde forladt gaderne for at søge hjem til deres egne senge, ganske få rejsende var stadig igang med de rutiner de skulle have ordnet med handelsmændende inden de ville forlade byen igen, solen var gået ned for nogle timer siden og den klare fulde måne stod høj på himlen, i udkanten af den hyggelige by lå en lille dyster kro hvor meget få ville tage hen, da kroen var kendt for at være tilholdssted for de andre landes beboer der kom her for at handle med handelsmændende,
En kvinden har søgt tilhold i denne lille kro, hun sad for sig selv gemt væk i et hjørne med en kappe trukket op over hendes hovedet, hun var iført en lang gennemsigtig kjole der kun skjulte de steder på hendes krop der skulle skjules, kjolen var himmel blå som kvindes øjne, som man dog ikke kunne se for hendes lange kappe, kappen så gammel og slidt ud og dækkede den pæne kjole ganske godt, så hun bare lignede en normal kvinde der havde søgt ly for mærket, der var ganske få mennesker inde på kroen, de fleste af kroens gæster var små fulde, heldigvis tilbød stedet mulighed for man kunne leje et værelse, til en sum af alt for mange penge, det kunne godt være kroen var lille og ikke så imødekommende men det var kun folk med penge der benyttede sig af den, som succfulde handelsmænd og kvinder,
Foran kvinden stod en kande med vin og i hendes hånd holde hun et glas der var fyldt til randen med det røde væske, hun nippede kort til den søde vin imens hendes tanker var alle andre steder end ved hende planen var hun skulle havde mødt nogle handelsmænd fra havnefolkets by men de var aldrig mødt, så hun benyttede sig nu af den stilhed der var i hendes lille private hjørne, hendes hovede var proppet til med alt hun skulle inde forårs ballet, og tanken om folket nok snart få sig glædeligt frem til det bal der skulle være, da alle i landet var inviteret til den store begivenhed, og hun skulle være festens centrum, atter engang.

[Shane Halicor]

Hele dagen var gået med forretnings aftaler, massere af hans møbler var blevet solgt til en god sum penge, men han ville nu også mene håndværket var det værd. Specielt i betragtning af hans ry og rygte når det kom til hans arbejde, privatlivet, se det var en helt anden sag. Med et tilfreds smil talte han de mønter han havde fået samlet, på sit lejet kroværelse. Dampet lys fra en olielampe gjorde rummet hyggeligt og rart for de fleste, for ham passede det mere end fint, al for meget lys havde han været udsat for i dag, han hadet at føle sig så svag, men det var jo der pengene var at hente i dette land. Da pengene var talt, lod han dem dumpe ned i læderposen en efter en, hvorefter den tunge pose blev lagt et sted i rummet hvor kun han ville kunne finde den. Han greb nøglen til værelset og stak den i sine lommer i sine bukser, pæne sorte, en del af hans jakkesæt. En hånd gled igennem hans hår, det føltes godt at kunne slappe af og være klar til en aften med druk og gerne en lille trunte med op på værelset, give hende en nat hun langt fra ville glemme. Shane lod jakken være, den mørkerøde skjorte var nok for nu, ingen grund til at passe sig selv ind for meget. Et par knapper var åbne og afslørede den faste brystkasse tilpas. Smilet lå selvsikkert og sensuel over hans læber, og de lyse øjne søgte rundt, inden han lukkede døren op og trådte ud. Den førte kvinde som passerede ham gik med sin mand, men hendes blik og tanker var helt andre steder i det hun lagde blik på ham og hvor han dog nød det! Måske det var hende han skulle gå efter senere? Hvis hun da altså kom ned igen. Efter at have låst døren, gled han med elegante og rolige skridt mod krostuen, nøglen fandt sin vej ned i hans bukselomme på vejen. Ikke mange var ude så sent her, en trist ting, natten var jo i den grad noget af det mest smukke. Mange kvinder var der heller ikke at vælge imellem, men det gjorde nu heller intet, bare han kunne få noget næring et sted, så var han gled. Som han gik rundt, som et vildt dyr på jagt efter sit bytte, i hjørnet sad en kvinde, det var tydeligt hun var en kvinde, de slanke fingre som lå om vinglasset måtte afsløre dette. Desuden var hun for lille til at være en mand, stakkels den mand med så smal en bygning. Uden tøven søgte han mod hende, og jo tættere på han kom, jo mere lagde han mærke til de få detaljer som var til syne. Han gled elegant ned ved hendes side, og i det han indåndede hendes duft, var han ikke i tvivl. Roligt lænede sig længere ind mod hende og duftede kraftigere til hende. "Jeg glemmer aldrig den søde essens du bære kære." Hviskede han intenst. Det kunne godt være de ikke havde set hinanden længe, men han tænkte på hende, og huskede alt ved hende så tydeligt som var de stået op sammen selv samme morgen som havde skabt denne dag.

[Aladina Melodin Aman]

fingrene gled ned fra glasset top ned imod dens bund imens hun sad i sin helt egen verden og tænkte de ting igennem hun skulle holde styr på, nu hvor hun alligevel var i byen kunne hun lægge forbi byens vinhus og få bestilt nogle vin til forårs ballet, det hele snurrede rundt i hendes hovedet, hun havde ikke overskud eller tid til at forårs bal, men tradition var tradition, hendes læber samlede sig dog i en smal strej da en mand satte sig ved hendes side, hun var ikke i tvivl om hvem der var, hans stemme afslørede alt, af alle hun kunne støde på var det denne mand, den fejtagelse af mange hun fortrød mest, hun lod sin hånd glide op til sin hætte som hun roligt fjernede og hendes blik søgte imod ham, han lignede sig selv ikke en dag ældre, eller grimmere, han havde nu aldrig været grim, men hun havde fået et andet syn på ham igennem deres tid sammen, hendes læber follede sig i et sødt lidt hånligt smil, hun hadede ham ikke for den han var, men for hvad han gik og lavede, han havde leget med hende i hendes hoved, hun trak dog vejret igennem munden med det samme han havde sat sig, for hun havde aldrig kunne modstå hans duft, ligemeget hvor frastødende han var, spicelt lige nu, nok mest fordi han dukkede op på en møg dag af hendes, og hun ikke bare kunne stikke af fra dette, for han var ikke dum, alle vidste de folk hun skulle snakke med kun var åbne om dagen, hun havde heller aldrig fortalt ham hvem hun var den tid de havde sammen, det var i hendes eksil periode hvor ingen måtte vide hvad og hvem hun var,
"har din gud ikke kaldt dig ned til ham endnu?, jeg troede folk som dig der gjorde deres job til perfektion ville blive kaldt hjem, " hendes stemme var blid og hånligt på samme tid hendes øjne skinnede af afsky men morskab,

[Shane Halicor]

Armen fandt sin vej hen af ryglænet, bag hende, for at sætte sig til rette, og forblive tæt ved hende. Hans elskede jo alt ved hende, det havde han alle dage gjort, problemet var han også elskede andre kvinder, en bred smag måtte man jo sige han havde. Hendes holdning, kropssprog og stemmes toneleje morede ham, hun forsøgte da ihærdigt at bekæmpe hans væsen, og for det skulle hun have respekt. Aldrig kunne han drømme om at skulle bruge sine evner direkte, men hvad der lå ham naturligt derimod, og det som måtte udstråle fra ham, det var jo ude af hans hænder. Det var blot det væsen han var skabt til at være.
"Det er nærmere folk som ikke udfører Zekkra's befaling som ender nede hos ham til omskoling. Jeg er en mønster elev Aladina, det har jeg alle dage været." Lød det morende og lavmeldt fra ham, hans intense væsen måtte jo træde frem, specielt fordi han i den grad havde savnet hende og så var det jo også svært at styre sig. Han var vel hvad han var? En mand med passion for kvinders smukke former og udnyttelse deraf. Smilet bredte sig, det klædte hende at være sådan her, småspydig, det gav ham mere at lege med. Roligt lod han hånden glide om kanden med vin, hvorpå han fyldte hendes glas helt op. Ren provokation fra hans side af, men han kunne ikke helt lade være.
"Det er længe siden jeg har set dit kønne ansigt, hvad bringer dig hid i en havnekro med sultne sømænd?" Spurgte hun så, oprigtig interesseret, enhver mand som blev sendt oppe her, var sømænd som havde undværet en kvinde i al for lang tid. Og nu hvor hætten var nede, stirrede en del også i hendes retning, hvor hun før ikke havde været nær så bemærket. Shane var ligeglad, han forstod dem jo godt, men forsøgte de på noget, skulle han nok pænt vise dem den anden vej. Hånden hvilede mod bordet, tomlen strøg hen over overfladen, lysten til at røre hende var stor, men han måtte nok hellere træde varsomt, han havde trods alt mistet hende på grund af han havde gjort hende uret. Så hvis han ville genopleve heftige minder, måtte han spille sine kort korrekt. Han sendte hende et skævt charmerende smil, som han betragtede hende med de lyse øjne som udviste ren beundring. Smuk havde hun jo alle dage været, denne aften, var ikke et undtag.

[Aladina Melodin Aman]

Hun lod sin arm glide hen over bordet i det hun lænede sig ind over det og vendte sig med fronten imod ham, hendes kappe gled lidt væk og afslørede hendes fine gennemsigtige påklædning, smilet på hendes læber blev hånlig og fyldt med afsky, hvad forventede han at komme hen til hende? havde han regnet med hun ville kaste sig om halsen på ham? fortælle ham hvor meget hun havde savnet ham? eller forventede han en stor fed lussing og et knæ i hans løgpose hvilket hun var meget fristet til at give ham for det han havde gjort imod hende, hun havde brugt år på ham, og sendt den anden vej med de kvinder han lege med, og så tog han en med hjem, til hvor de opholdte sig, hvad forventede han? at hun ville bruge mere af sin dyrbare tid på ham? hun gjorde sit bedste for at trække sig væk fra hans arm, for hun vidste så snart han rørte hende ville hun bløde op, en ting hun ikke ville lade ske, han var jo ikke uden evner, og han var jo som han selv sagde, en mønster elev af sin gud,
hun kiggede meget intrasseret på sit glas og hævede det så op til sine læbe hvor hun lod sin tunge glide hen over en dråbe der sad på kanten hvor efter hun tømte glasset i en mundfuld, drikke det kunne hun, det havde hun lært meget tidligt det fik de fleste problemer til at dulme sig i noget tid,
"en mønster elev passer dig meget vel, hvor mange var det du havde leget med... jeg husker 10 af dem. men du skulle abselut tage en med hjem, så en mønster elev er du, men du ikke en klog elev, " hun kluk lo over det hun sagde og sendte ham et lille håndligt kysmund imens hendes smil blev bredere, hun overvejede ingengang at fortælle ham hvad hun lavede på denne kro, for det vedkom ikke ham, han skulle hellere ikke have noget at håne hende med, hun var stadig ophidset over dem hun havde en aftale med ikke var mødt op som aftalt, og de ingengang havde givet en besked om det, men sådan gik det jo, selv en dronning kunne blive brændt af,
"Jeg kan ikke se hvad det vedkommer dig, Shane, det er min sag hvad jeg laver her, ikke deres " hun sagde hans navn lidt mere kærtegnende end hun burde, mest for at irrerter ham, og håne ham med hun ikke havde glemt hvem han var, eller hvad han gik og lavede, og hvordan pissede man en som ham af? han kunne få alt hvad han ville, han skulle bare bruge sin charme, og de gaver hans idiotiske gud havde givet ham.. men det var ikke på grund af hans charme hun var faldet for ham i sin tid, men på grund af den mand han havde været når de var alene.

[Shane Halicor]

Det klædte i den grad hende at være hidsig på den måde, det fik hende til at få sådan en fin glød i huden, ganske uimodståeligt faktisk. Stædig som han var, ville han ikke bruge sin gave i den sensuelle dæmon på hende, nej han ville få hende uden brug af den. Om det så skulle tage dage! Han lagde godt mærke til hun tog afstand, og hendes spydige små handlinger måtte faktisk et sted tænde ham lidt, det klædte hende forbandet godt. Det var en ny ting fra hans side af. Spændende som hun lærte ham om en masse sider af sig selv hver eneste dag de tilbragte sammen, selv uden de hede og lange nætter de havde tilbragt. Shane lod armen glide frem i stedet og stryge hen over hendes lænd og side inden han tog den til sig. Ganske uskyldigt, eller sådan da. Det havde jo pænt meget været med vilje.
"Det er deri formålet ligger køre, ballade, unoder. Jeg kan ikke gøre for det, det ligger i min natur og Zekkra var stolt. Det kunne jeg mærke." Lød det ganske ligegyldigt fra ham, sket var sket, det dvælede han ikke så meget i, han dvælede mere i hvad han vidste gemte sig under hendes tøj, og kjolen overlagde heller ikke meget til fantasien, en fantasi han ej havde brug for, for han huskede enhver detalje af hendes smukke nøgne hud. Som hun måtte bunde glasset, lo han åbenlyst, det var som om hun forsøgte at overbevise sig selv om noget, for ham behøvede hun ikke at overbevise om noget som helst. Hun emmede jo af det, han vidste hvilken tilstand hun var i da de havde skiltes og hendes følelser var kun blevet mere kraftige efter årene så det ud til. Eller også blussede de kraftigt op ved synet af ham. En smigrende tanke faktisk, selvom det ikke ligefrem var kys og kærtegn han fik med sig på vejen.
"Mmmh, så spydig kære. Skal vi gå en tur ude i den friske luft og få dig afkølet lidt? Det går ikke du overopheder." Lød det charmerende og drillende fra ham, det var svært at lade være, forbandet svært faktisk. Hvorfor ikke puste lidt til ilden nu hvor den var tændt?

[Aladina Melodin Aman]

det gippede i hende da varme fra hans hånd føltes imod hendes lænd, hun lænede sig dog lidt ind imod ham så hendes hoved var ganske få centimeter fra hans, hendes øjne studerede ham grundigt, så rynkede hun på næsen og trak sig lidt tilbage imens hun så ned af ham, meget vuderende, som om han manglede noget der var der før, stille og roligt lod hun sin hånd glide hen til starten af hans brystkasse hvor hans hud var blottet og lod sin finger kærtegnende og roligt glide stille op imod hans hage, da hun nåede det punkt hvor hans hjerte skulle side, lod hun sin finger glide rundt i en cirkel og så videre op til hans hage, hun lod kort sin tommefinger strejfe hans underlæbe, den læbe der havde givet hende så meget nydelse og begær i sin tid, som nu kun vækkede væmmelse og hidsige minder op i hende, så trak hun sin hånd til sig, og tog sin flaske med vin, og sendte ham et sødt smil som om hun havde fundet det hun ledte efter,
" din gud må elske dig, du mangler noget af din hjerne, og du har fået dobbelthage, " sagde hun sukker sødt og blinkede kort til ham, så vendte hun ryggen til ham og forlod bordet med sin flaske i hånden hun førte op til munden og tog en ordenligt slurk af, hun havde brug for noget afstand til ham, bare den korte stund han rørte hende fik hende til at tænke tilbage på de hede nætter, alt for hede nætter... nej hun måtte ikke give efter hun havde dummet sig en gang med ham, ikke denne gang, han burde ikke kunne påvirke hende som han gjorde, men det gjorde han, hun stoppede dog op henne ved dør åbningen og kiggede hen på ham,
"Hvad er det nu du plejer at sige min kære?. Natten er ung og kun tildelt til os? " hun sendte ham atter et lille hånligt luftkys før hun fik smækket døren op og forsvandt ud i mørket, den kølige luft fik hende sandt nok kølet ned med det samme, men det var ikke ubehaligt koldt som det plejede, det kunne måske havde noget at gøre med mængden af vin hun havde indtaget, for dette var hendes anden flaske, atter engang førte hun flasken op til munden og tog en stor tår, hans optræden var ikke nødvendigt ikke lige nu, hun havde for meget. alt for meget hun skulle ordne, men aligevel nød hun at se ham. han klarede sig tydligvis bedre end hende, hvilket hun et sted dybt inde hadede ham for,

[Shane Halicor]

Man kunne sige mange ting om ham, de fleste sikkert sande, men han værdsatte hende faktisk som person, hun havde noget ingen anden kvinde havde, hvad havde han aldrig fundet ud af, men han fandt det i den grad interessant. Ingen anden kvinde havde gjort indtryk på ham i den forstand, han havde nydt dem ja, forgudet deres kroppe, givet dem nætter de aldrig ville kunne få med nogen anden mand, men de var intet andet end et simpelt legetøj, og et par dage i streg, så var det nok, videre til den næste. Aladina var noget andet, noget for sig, hun var en kvinde han virkelig i den grad måtte hungre efter på en helt anden måde, en kvinde han rent faktisk ikke kunne få nok af. Derfor tog det virkelig også al den selvkontrol han havde, da hun rørte ved ham. Han prustede svagt ved det, lukkede øjnene og nød følelsen af hendes fingre igen. Tungen strøg over hans læbe som hun lige havde rørt. Da hun så valgte at gå fra ham, løftede han et øjenbryn og sad med et fjoget smil på læben. Hendes ord var der intet hold i, han så godt ud og han var veltrænet, men trøstede det hende og lagde en afstand i at sige sådan, så fred være med det. Hans blotte tilstedeværelse havde fået en gift kvinde til at se hungrende efter ham, uden han havde gjort det mindste. Derfor måtte han jo ikke tage hendes ord alvorligt. Han rejste sig og gik efter hende, smilende til ord som hun sagde der lød så velkendte. Hovedet bukket og en dyster mine over hans ansigt, gik han efter hende, som kun en mand på en mission måtte fremtræde. Da de nåede hud, stoppede hun igen, og her kunne han ikke dy sig mere. Så i stedet for at stoppe, gik han nænsomt ind i hende og lod hånden kyndigt og fast glid om hendes hofte for at tage fat og føre hende ind til sig. Næsen begravede han i hendes hår som hans indåndede hendes vidunderlige duft.
"Jeg mangler hele min hjerne når jeg er i nærheden af dig." Hviskede han intenst, det sitrede i hele hans krop at stå så tæt op af hende og mærke hende. Men for pokker hvor var det vidunderligt at opleve igen, bare dette, han huskede det så tydeligt, men det føltes så meget bedre end blot ved minder. Grænset var måske overtrådt, men han var ret ligeglad, hun vækkede det i ham ved at have rørt ham og det måtte hun hjertens gerne mærke.

[Aladina Melodin Aman]

luften forlod hendes lunger i det han trak hende ind til sig, alt selvkontrol hun havde over sig selv var så småt begyndt at forsvinde, han pirrende hende, som ingen mand kunne pirre hende, han legede med hende, som han vidste hun elskede, han havde altid kunne fange hendes opmærksomhed, måske han var det hun ønskede at være? han var det hun elskede og begærede, han var den han var, ikke kun søn af sin gud, men han var Den han var, en mand der fangede hende blik på en anden måde, hun lod ham trække sig ind til sig, hendes kamp med ikke at fange hans duft opgav, at stå så tæt på ham fik det hele til at spænde sitre, hendes hjerne skreg til hende hun skulle få styr på sig selv, men hendes krop? hendes hjerte? havde en helt anden overbevisning om dette var lige hvad der skulle til, hun holde dog fortsat sine øjne lukkede, hun ville ikke kunne bære denne lille stund blev ødelagt ved hun så hvem hun stod op af, for hun hadede ham, hun hadede ham af hele sit hjerte, men alligevel? hun manglede ham. hun trænge til ham, hans ord hans kærtegn hans væsen når de var selv, hun lod sin ene hånd glide op af hans arm der hang ved hendes hofte, for at følge armen helt op til hans hals, hvor efter hun lod sine fingre glide ind i hans nakkehår, for at presse hans hoved bagover, som hun plejede at gøre for at pirre ham, så stilte hun sig lidt på tær for bedre at kunne nå undersiden af hans hage og lod sine læber strejfe det bløde punk ganske kort,
"du knuste mit hjerte, skuffede mig. det slipper du ikke godt fra min elskede, om jeg skal vise dig det resten af dit liv, du slipper ikke godt fra det" hendes knæ fandt fint vej op langs hans ben, for at møde hans aller helligstested og mase det lidt, så slap hun ham og fik vrisset sig fri af hans greb, med tanken om hun var godhedens dronning, og var kendt for at være elsket af alle, og godheden selv, havde hun nogle onde tanker, denne mand havde knust hende, ødelagt hende, og ingengang efter en dag døde hendes forældre på grund af en mente de skulle lade livet, en person hun stadig ikke havde fundet, hun tog sig endeligt sammen og rankte ryg og slog sin kappe omkring sine skuldre imens hendes blik ikke fjernede sig fra ham på noget tidspunkt, han skulle ikke så tæt på igen, hun kunne ikke holde til det.

[Shane Halicor]

Der var i den grad noget helt euforiserende ved at stå så tæt op af hende, han nød hvert eneste sekund han fik lov til det, for helt ærligt, hvem ville regne med at få lov til at blive stående sådan? Han virkede måske en smule krævende, men hun vidste også han kunne være mere end det, meget mere end det. Hans hjerte dansede rundt i brystet på ham, som hans vejrtrækning allerede nu var blevet mere dyb og intens. Det var bare den indvirkning hun havde på ham, specielt når hun gjorde som hun nu engang gjorde. Shane vidste jo godt han havde dummet sig, men han var ikke i stand til at føle meget andet end vrede, lyst og begær. Som hendes ord måtte lyde, og hendes ben vandrede, fik han en god ide om hvor hun var på vej hen.
"Hov hov dame, der er ingen grund til at blive voldelig." Grinede han, en tand nervøst, for han skulle ligesom bruge den del af sig selv for at overleve, han havde jo brug for næringen der lå i at ligge med et andet væsen. Det var deri det hele udsprang, det var hans væsen for pokker, han kunne ikke gøre noget ved det. At han så nød det til fulde, det var en helt anden side af sagen. Da han døde og blev til en dæmon, måtte han jo næsten føle sig velsignet! Skulle det være en straf at få kvinder til at falde i stime over ham? Han kunne intet ondt se i sin gud, langt fra faktisk. Jo man kom til at såre et par folk med på vejen, men det var det som gav spænding og sjov i livet! Hun måtte søge bort fra ham igen, og væk var hun, ude af hans greb. Blikket gled med det samme ned over hende, den kappe var personligt alt for meget i vejen.
"Jeg kan ikke gøre noget for at gøre mine handlinger om Aladina, sket er sket. Men vid, du betager mig mindst lige så meget som du altid har gjort. Du er den eneste kvinde som altid har kunne bevare min interesse, den eneste kvinde som har formået at printe sig så meget ind i mit sind, at jeg husker en hver detalje af din vidunderlige krop, lyden af dine himmelsk støn og den søde duft din krop udskille, både før og efter vi har haft været sammen." Med rolige skridt nærmede han sig hende igen, som han tale roligt og med sin charme der altid lå ved ham. Shane mente dog hvert et ord, det var sådan han havde det og han havde intet problem med at åbne sig op, ikke for hende.

[Aladina Melodin Aman]

HUn hadede ham hadede ham for ikke at måtte forvolde ham den smerte han havde påført hende i sin tid, men han havde også påført hende glæde, og mange fantastiske nætter, men hun kunne ikke blive ved med at dåne ved fortiden, denne mand ville altid have hende i sin hule hånd det havde hun anerkendt for længe siden, det var en af grundende til hun kunne holde sig fra ham så længe for hun vidste hvor han havde hende, men hun kunne ikke tillade sig at lave en fejl som ham igen, det var noget andet da hun var princesse, men dette var hun ikke længere hun var en dronning, en dronning hendes folk så op til og elskede, hun kunne ikke tillade sig selv at lave en fejl som ham igen, ikke denne gang, hun lukkede øjnende kort for at tage sig samme, for hun så rankede ryggen og fik sit søde kærlige imødekommende smil på, det kunne godt være hun hadede ham, men han var en test, en test fra hende gud, han fristede hende, modstod hun ham ville hun kunne klare alt andet,
"Jeg har et ansvar du aldrig ville kunne forstå Shane, vi kommer fra forskellige verdner, hvad vi har gjort ved hinanden, eller hvad vi gør ved hinanden må ikke gå ind og påvirke hvem vi. vi havde det sjovt sammen, som endte brat,
jeg accepterede du var den du var, men du nyder livet for meget på en måde der såre for mange, og det kan jeg ikke accepter eller tage med mig, Jeg har et ansavar og en pligt at leve op til, vi kommer fra to forskellige klasser, mere end du selv ved, " hendes stemme var rolig kærlig og varm, som den altid var når hun forklarede nogen noget, hun kunne ikke tillade sig han fik hende ud af rollen, ingen måtte vide hun havde så onde hensigter som hun havde, eller hendes humør var så mørk som det var til tider, hun var dronning af godheden, og dette skulle hun leve op til, foran folk som ham, og alle andre,

[Shane Halicor]

Der var noget over hende som havde ændret sig, en naiv ung kvinde var hun ikke længere, men langt mere moden end hvad han lige havde forudset. Derfor, måtte hendes ord rent faktisk komme bag på ham, det var intet han viste udadtil, for han søgte stadig mod hende, og stoppede så der var små 30 cm imellem dem. Her lod han hænderne søge ned i hans lommer, som han gav sig til at betragte hende. Der var sket noget, men hvad var det? Det gjorde ham nysgerrig, meget endda. Shane fumlede med nøglen i sin lomme, det var spildte penge et sted, for han havde på fornemmelsen han ikke kom til at bruge det specielt meget for natten. Roligt løftede han hænderne fra lommerne igen, hvor den ene måtte søge igennem det sorte hår.
"Er det tilladt at tilbringe natten sammen uden at dyrke mit væsen?" Spurgte han så med et sjofelt smil på læben. Hvis ikke de kunne fjolle rundt, kunne de vel godt snakke, bruge tiden sammen, der var spørgsmål han skulle have besvaret. Desuden, hver ting til sin tid, han havde skam en plan, for han måtte mærke hende igen. Om han så skulle bruge flere dage på det, hun var det værd, i den grad det værd. Shame smilede charmerende smil hende, som hans blik måtte søge til hendes læber, mens han fugtede sine egne. Det var fristende at hive hende ind til sig og bare kysse hende med al den lidenskab og passion som han holdte inde. Men for nu, måtte han jo se hvor meget hun ville give ham af sig selv, om hendes blotte tilstedeværelse var forbudt i sig selv.

[Aladina Melodin Aman]

hendes øjne fandt hans, de skinnede mildt og varm til ham, hun tænkte kort over om det var en god ide at tilbringe natten sammen med ham, men hun kendte ham han kunne dy sig, det ville koste ham mede, men han kunne godt dy sig, det havde han vist hende en gang for mange mange år siden. det var nok en af hendes bedste nætter med ham hvor hun sad og så på ham arbejde, hun kendte alt til hvad han lavede, og han kunne være en god foretnings partner, han kunne nogle ting andre ikke kunne, at bruge natten med ham kunne ikke skade,
" vi kan sagtens tilbringe natten sammen, men det sker på Mine bekostninger ikke dine, " hendes stemme var stadig mild og varm, som den skulle være hun var en dronning af sit ord, hun holde hvad hun lovede og hun havde lovet sig selv hun aldrig ville falde i med ham igen, men hans selskab havde hun ikke lovet noget om, hun havde ændret sig igennem årene havde han, hendes greb om flasken ved hendes hånd blev lidt strammere, denne nat ville koste hende alt hendes selvkontrol, og når solen stod op skulle hun snakke med dem der stod for udsmykningen af slottet til forårs ballet, en ting hun ikke så frem til, så at drikke sig selv mere beruset lød meget mere tilokkende, men ikke for meget når han var i nærheden, hans duft hang stadig i hendes tøj, selvom han kun stod 30 cm fra hende, kunne hun tydligt dufte ham, og fornemme hans varme, den varme der havde holde hende hed i mange nætter, og dage hvis de kunne slippe afsted med det, mindede hende om alt, men det mindede hende mest om hans svigt, og hans dumme strejer, så hævede hun flasken op til sine læber og tog en stor slurk den eneste ting der ikke havde ændret sig, var hendes kærlighed til alkohold, den ville aldrig forsvinde, den dulmede hendes hverdag på en god måde, så længe den ikke overtog resten af hendes dag,
"har du nogle ønsker om hvad vi skal tilbringe tiden med? som ikke forgår i din seng,?" hendes stemme var lidt drillende, men stadig kærlig og imødekommende, hendes smil var blevet mere varm og elskelig,

[Shane Halicor]

Det var i den grad noget som måtte glæde ham, at hun ville tilbringe natten med, selvom det ikke gik på hans premisser, men hun blev overrasket, før hun vidste af det styrede han nemlig showet. Dog krævede dette tid, noget han var villig til at give hende, faktisk ville han ofre en del for hende, noget der langt fra gav mening. Han bukkede blidt, mens han tog blidt om hendes hånd for at løfte den op til hans læber, hvor han kyssede håndryggen blidt og ømt.
"Dine bekostninger, ej mine. Det er blot en ære at få lov til at være nær dig igen, også selvom det er med tøj på." Galant var han, men det sjofle måtte træde til, og han smilede op til hende, inden han slap hendes hånd og rettede sig op igen. Herefter lod han armen glide ud som tegn på hun skulle tage den, han havde skam en plan om de først og fremmest kunne gå lidt sammen, måske endda se på stjernerne ude på engen. Når han skulle, kunne han være dybt romantisk og charmerende, det var en af de ting kvinder også måtte falde for, samtidig med at han i den grad var en intenst mand. Han fik dem til at føle sig ønsket, begæret, forgudet.
"Gå med mig, så kan vi tale og indhente årene." Foreslog han med et charmerende smil, som han stod parat til at hun ville tage hans arm og gå med ham. Shane vidste jo hvad man skulle gøre, på sin vis snørede han jo kvinder så let som ingenting med sine evner, men dem havde han jo ikke i sinde at bruge denne nat. Langt fra. Han ville faktisk gerne vide hvad der var sket med hende efter hun havde forladt ham, hvad årene var gået med, om hun mon manglede en mand, manglede at blive rørt og holdt om. Fristelsen til at trække hende ind til sig og indånde hendes essen på ny var stor, men han måtte dy sig bare lidt endnu. Dog var han ved at sprænges, han var fristet til at slynge hende op af nærmeste mur og tage hende på stedet, men han var heldigvis bedre disciplineret end det.

[Aladina Melodin Aman]

det underholdte hende på alle planer han gjorde sig selv så galant, hun vidste udenmærket godt hvad han var for en og han kunne charmer røven ud af bukserne på alle, hun havde set hans evner, mange gange selv til tider hvor hun ønskede hun kunne kigge væk, hendes kinder blussede kort op over hans kys på hendes hånd men hun fik hurtigt sig selv i kort snor igen, denne aften var kun til snak intet andet, han skulle ikke have fornøjelsen med at gøre hende blød i knæene ikke denne gang, hun skulle blot tænke lidt tilbage, så tændte hendes vrede hun havde lagt låg på for en stund atter engang, dog trak hun hurtigt sin arm til sig da han slap hendes hånd og hævede det ene øjnbryn, hun kunne slet ikke forstå han faktisk accepterede det blev på hendes promisser dette var nyt, før i tiden gik det for det meste på hans, nøgne og svedige.. sikke godt stunder de havde sammen, men alle gode stunder havde triste øjeblikke selv dem,
hun rystede dog kort på hovedet, og gav et letter suk fra sig, men hendes smil ændrede sig ikke, roligt lod hun sin arm glide ind i hans,
"vis vej min kære, og pas på. nattens kvinder er altid i nærheden, " kluk lo hun, der var en snær af fornærmelse over det, men det var aligevel kærligt ment, hun havde et ry at leve op til og de var ikke alene i et værelse, hvilket slet ikke på noget plan ville komme på tale at de ville ende på et værelse sammen!
alligevel kunne hun ikke lade vær med at tænke på hvad mon livet havde budt ham igennem årene? var han blevet mere succe fuld?, kvinder kunne hun sige sig selv, det ville overraske hende hvis han virklig havde holdt låg på sig selv, i forhold til hende, hun havde ikke været sammen med andre end ham, ikke fordi hun ikke havde lysten, men hun havde ikke tiden, og de mænd hun havde mødt fangede hende ikke, eller var gamle rådsmånd der havde noget at beklage sig over,