Første kald

[Deleted]

Oppe i himmeriget havde Harley passet sig selv, malet på sin lærred og følt sig fri. Hun havde mange undret sig over hvordan hendes første opgave ville være, hvordan den ville vise sig. Det billede hun malede var næsten lige blevet færdigt, så hun satte det fra sig og tog et nyt lærred. Da penslen ramte det tomme lærred, så hun et scenarie for sig, en mand behøvede hendes hjælp. Hun lukkede øjnene og penslen førte sig elegant frem og tilbage, da hun åbnede øjnene så hun billedet. En mand stod fortabt på stierne og behøvede hendes hjælp, til hvad vidste hun ikke endnu og hun vidste ikke om det var fortid nutid eller fremtid. Hun blev nok bedre til dette med tiden. Et stærkt hvidt lys åbnede for at hun kunne komme til jorden, de hvide vinger førte hende let og elegant ned på stien. Der virkede lidt øde, så hun besluttede sig for at gå videre og se om hun kunne finde manden på hendes billede. Hun havde fine hvide sko på og en hvid lang kjole som slæbte over jorden, den havde store sommerfugle ærmer. Håret hang løst over hendes skuldre og ryg. De muntre kønne øjne så rundt, vejret var smukt skønt efteråret havde taget sit tag.

[Choie]

Choie hadet gåtet rundt i skoven i nogle dage efteter hånden og hadet ikke en fjernets ide om hvor han var eftersete som han hadet mindste hukommelse, hvad skulle han dog stille op med sig selv Choie satte sig på en sten og kikket rundt det helle virkede så håbløs lige nu hvorfor skulle han også skramme hinde elver kvinden væk hun var den enste som kendte vejen han var af lene om det her lige nu han tog lidt til panden for at prøve at huske men der var ikke noget det var lige så håbløs som alt mulige andet stille lage Choie hånden på jorden og der kom en en stor hule op han kunne vel lige så godt bo set sig her ind til han vidste hvem han var han var en søn af en tømer så det var ikke svært at lave noget som linet et hjem han fik lavet en træ dør tog ham dog noget af eftermiddagen men han satte den rolige op og gik rolige tilbage knyttet sine hænder lige så stille og nikket tilfreds med det ” det ser jo meget godt ud ” sagde han stille til sig sselv efter et stykke tid fandt han noget hvor han kunne save et stykke gammel træ så han kunne lave noget som mindet om det Choie fik tændt noget ild op og og grillet noget fisk som han hadet fanget stille begyndte han at synge en sang som han kunne huske sin mor hadet sunget for ham da han var lille

<><><><><><><><><><><><><><><><><><>




” Lay down
Your sweet and weary head
Night is falling
You’ve come to journey's end
Sleep now
And dream of the ones who came before
They are calling
From across the distant shore

Why do you weep?
What are these tears upon your face?
Soon you will see
All of your fears will pass away
Safe in my arms
You're only sleeping

[Chorus]
What can you see
On the horizon?
Why do the white gulls call?
Across the sea
A pale moon rises
The ships have come to carry you home

And all will turn
To silver glass
A light on the water
All souls pass

Hope fades
Into the world of night
Through shadows falling
Out of memory and time
Don't say: «We have come now to the end»
White shores are calling
You and I will meet again

And you'll be here in my arms
Just sleeping

[Chorus]

And all will turn
To silver glass
A light on the water
Grey ships pass
Into the West ”

[Deleted]

Alt blev undersøgt på hendes vej, hun følte, duftede og så på næsten alt, det var hende første besøg på jorden siden hun døde og det gamle liv huskede hun jo ej. Mest af alt virkede hun som en ung pige, hun gik langs stierne og prøvede at fornemme den person hun skulle hjælpe. Hayley gik med elegante rolige skridt, i hvad der måtte føles som timer. Og alligevel synes hun slet ikke tiden gik, det var en underlig fornemmelse. Sommerfuglene fløj rundt i hendes mave, det var virkelig spændende dette her! Hun kunne til sidst lugte røg, og da hun så sig frem, så hun noget som mindede om en lille bolig. Den var af jord. Derinde fra mærkede hun tydeligt hendes opgave var, hun smilede stort og var klar på at skulle i gang. Roligt gemte hun sine vinger væk, så de ikke var i vejen for at skulle komme ind. Med en let banken, bankede hun på, for at se om der blev lukket op. Hendes smil var stort og muntert og varmt, øjnene glødet på en hel speciel beroligende måde. I den grad et væsen af lyset. De lyse lokker hang smukt om hendes ansigt, ned over ryg og skuldre.

[Choie]

Choie mærkede en person som stod udenfor stille rejste han sig sin kappe fløj stille med,Choies tanker fløj lidt han kendte ikke nogle her. Han håbet ikke at det var nogle som ville volde ham ondt, på nogle måde stille med rolige skridt åbnet han døren lidt på klim og kikket ud en kvinde stod der ude han lukket døren lidt igen og så sig om kræng sov han stade eller var den kvinde i bare kjole på denne års tide det var noget mærkelige noget dog åbnet han døren igen ” undskyld jeeg skulle bare sikker mig for jeg ikke sov ” svaret han stille og rolige Choie hadet lært sin fejle med kvinder han stod stille i døren de rae øjne søgte hindens lidt mens han satte sit hoved på skrå ” kan jeg hjælpe dem med noget ??” spurte han stille og lidt nysgerrige for han ville da godt vide hvad en ung dame gjorder ude i en skov med minder hun var en elver Kvinde Choie ragte stille hånden ud og sagde ” Eward ” for da han ikke kunne Huske mere ind det måtte det jo kun være hans navn stille kikket han rundt for at sikker sig der ikke lå fjeder ude i skoven men elveren ville næppe lade onde væsner komme nær en skov

[Deleted]

At han endte med at søge hen til døren kunne hun mærke, hendes smil blev kun større, det var bare så spændende dette her! Hun vinkede blidt da han åbnede døren lidt, hun så efter ham, hvad i al verden lavede han? Det fik hun hurtigt svar på, da han åbnede den helt og skulle sikre sig han ikke sov. Hun lo sødt og rystede på hovedet. Det var da tosset, selvom hun jo godt kunne komme i drømme til folk, men det var altså ikke lige det hun gjorde lige nu. Hendes blik hvilede på ham, han så forvirret ud et sted, men det måtte hun jo også regne med. Jo, det var ham på hendes billede. Hun så sig lidt rundt, det var noget hyggeligt noget han havde lavet sig her. Men det var da vidst ikke hans rigtige hjem.
"Nej, men jeg kan hjælpe Dem." Lød det blidt fra hende. Roligt så hun på ham, der strålede varme og glæde ud fra hende. Roligt rakte hun ham hånden og nikkede blidt.
"Det ved jeg, men det gør De vidst ikke helt selv. Mit navn er Hayley." Det var en lys og blid stemme hun havde. De ivrige øjne hvilede mod ham.

[Choie]

Hindens stemme fik Choires nakke håre til at rejse sig stille ikke fordi den var mørk eller noget i den stil men smuk og varm stille ragte han hånden ud og tog den op til hans mund for at kysse den blidt, ” glæder mig at møde dem ” dog forstod han ikke helt hvad hun mente og han tygget lidt på den han ville godt offer hinde lidt mad og et sidde plas ” ville du ikke have lidt mad og varme ” svaret han stille og rolige mens blikket vilde på bålet han folde sine hænder let ” jo jeg har skam brug for hjælp med at finde ud af hvem jeg her det enste jeg ved et mit navn og jeg kan lave jord og trylle kusntere men der vist ikkke nogle der savner mig overhovet siden der ikke nogle der har let efter mig eller kommet efter mig ??” sagde han dog lidt trist han sukket rolige og tænke lidt på elver kvinden men dog rystede han på hovdet han fik hinde ikke at se igen det var sikkert og vist på det men hvad kunne denne kvinde gøre ved det ” men hvad kan du gøre ved det ??” spurte Choie Hayley om selv var han lidt nysgerrige over hvad hun var og hvor fra hun vidste han hadet brug stille ragte han sin fisk til hinde det var sadt på et spyd det kunne han bedst lide i så fik den en lidt krøderet smag ” jeg har været here ude i dage vis efter hånden ” fotalte choie en lidt vred tone dog men menst af alt fordi han trode han hadet nogle som holdte af ham men det viste sig vist at der ikke var nolge

[Deleted]

Hun lod ham ryggen hendes håndryg, hun smilede blidt og ventede til han slap hendes hånd igen. Roligt kiggede hun rundt som hun blev budt indenfor. Det var jo et sødt lille hyggeligt sted han havde lavet sig. Da han tilbød mad, måtte hun ryste blidt på hovedet.
"Ellers tak." Hun satte sig blidt ned, hun sad med rank ryg og nød varmen fra ilden som knitrede i bålet. Roligt gled blikket op mod ham.
"Jeg er her for at hjælpe Dem med at huske, jeg er Deres skytsengel." Fortalte hun blidt, det var jo bedst at være ærlig og sige tingene lige ud. Hun lod fingrene glide hen over hans ansigt, hånden lyste kraftigt og healede hans hukommelse. Det ville forhåbentlig give ham lidt svar på alle frustrationer som måtte være hos ham. Hun smilede varmt til ham, og håbede på at han ville have det bedre nu. Efterfølgende måtte hun tale lidt med ham, lære ham bedre af kende, det kunne være hun skulle hjælpe ham igen en dag.

[Choie]

Choie vendte blikket rolige og vidste ikke hvad han skulle gøre dog da kvinden tog sin hånd mod ham fik han en varme i hovedet bildere kom frem tearter en drage og meget mere men igen ingen steder hvor han boget fast stille lage han sin hånd på hindens og kysset den blidt ” tak du fik mig til at huske ” svaret Choie stille han rejste sig lidt op og sagde så med lidt glad stemme ” jeg er Trylle kunster og magier med jorder ” han rystede hænderne frem og tog en lille klup lær og så på hinde han ville vise hinde et trik som han headet øvet sig på choie fomet en due og lukket sine øjne stille i ” et teng for lys men også et teng for Sog” visket han blidt og efter et stykke tid begynte hans hånd at bevæge sig rolige gik Choie hen og satte sig tæt på Hayley stille åbnet han sine hænder og duen så forviret rundt og fløj op på en hulde Choie hadet lavet sener vor var det godt at være sig selv igen stille kikket han i hayleys øjne der var noget over hinden han godt kunne lide men han sagde ikke noget om det han tav lidt og kikket lidt ned på sine hænder igen ” men jeg forstå ikke hvorfor der igen der har haft prøvet på at lede efter mig ?” svaret han lidt trist igen det var svær at sluge men han prøvet da at holde sin humør oppe selv om det var svært blikket vendte sig mod Hayley igen

[Deleted]

Det føltes godt at blive takket, at se ham være glad, det hele var en belønning i sig selv for hende og hun smilede bare mere og mere. Det var en utrolig rar følelse. Hun var glad for at kunne hjælpe, det var jo det hun var skabt til, det var hendes kald og hun elskede det.
"Det var da så lidt, det er vigtigt at huske på hvem man er, om man så har brug for lidt hjælp på vejen." Lød det blidt fra hende, som hun fulgte ham med blikket. At han formede ler og fremgjorde en due, vidste hun blot var en illusion og ikke en rigtig due, ingen andre end guderne, og necromancer kunne bringe liv til andre væsner. Det var et flot nummer. Hun smilede blot og studerede ham lidt, han virkede i den grad glad, men pludselig vendte det sig rundt. Det var noget som hun måtte blive lidt ked af, hun rynkede på næsen og prøvede at finde ud af et svar. Roligt lukkede hun øjnene og tog sig tiden til at finde svar.
"Har du nogen? Venner, familie? For hvis du ikke har det, så er der jo ingen til at savne dig." Spurgte hun så blidt, for hvis man ikke skabte relationer, ja så var der ingen til at savne en. Det var en trist tanke, men det var gerne ens egen skyld. Han havde nok fokuseret for meget på karriere og glemt sig selv og det personlige, det private i mellem tiden.

[Choie]

Choie måtte tænke sig lidt om inden han sagde noget han tog sig lidt til hovde ” jeg tror jeg har fokuseret på meget på min fremtid at jeg har glemt regtit venner ” svaret han rolige og kikket lidt mod engele eller hvad Choie vidste ikke hvad han skulle tro om det men han takket hinde virkelige men ” når nok om at være ned tryk det nytter ikke noget at leve i fortiden helletiden heller tænke på fremtiden og det er kommer ” svaret han muntert og rejste sig op med en smule latter i munden Choie var sig selv igen takket været denne engelen ” sååå vor gammel er du ??” kom det fra ham bare fordi han var lidt nys over det hun så nemlig ud til at v.re temalige meget ung til forhold vis til ham men det måtte Harley Choie så stille ud gennem vindudet måske han snart skulle gå til ro for en stund men han vidste også et sted at han måtte videre elver kvinden hadet han såmedt glemt lidt om og vidste ikke hvor hun var men igen hun var en kujon og det kunne han ikke bruge til noget stille gik han rundt og puslete let rundt mest fordi han ikke vidste hvad han skulle fortage sig

[Deleted]

Stille og afslappet sad Hayley og betragtede ham, hun vidste jo en del ting, da hun havde set tilbage i tiden og vidst han havde haft problemer, set da han mistede sin hukommelse. At guide ham var jo hendes pligt, så måske hun lige skulle få ham tilbage på rette spor igen.
"Jeg er 143 år." Lød det blidt fra hende, hun smilede varmt til ham. At dele sin alder var jo intet problem for hende, han måtte da hjertens gerne vide hun endnu var en meget ung engel. For den måtte han da næsten have regnet ud. Hun rettede blidt på sin hvide kjole, og førte et par lokker af det lyse hår om bag øret.
"Det er sundt at fokusere på at være positiv og glad, i stedet for at se på det du ikke har, så kan du se på det du kan få. Kæmpe for det. Men det kræver jo først og fremmest man ved hvordan." Sagde hun så med en varm og vis stemme. Hun så op mod loftet i hans fine bo, han måtte da have et andet hjem end dette her. Det var jo kun lavet fordi han ikke anede hvem han var. Roligt rejste hun sig for at gå rundt og kigge lidt, det var jo simpelt i og med det var lavet nu og her. Det måtte være svært at holde oppe på den måde, det måtte tage på hans kræfter.

[Choie]

Choie smilte lidt til hinden og løfte en finger da han sagde med gald stemme ” jeg kunne ikke ha sagt det beder selv ” Choies blik vendte sig stille om mod hayley da hun sagde hvor gammel han tog han sig hagen og kikket mod hayley som hun rejste sig stille op vendte han sig mod hide med et stille smil på læben hun så ellers meget godt ud men hun var jo også en engel stille rystede han på sit hoved og sagde så ” tjaaaa jeg må efter hånden være ælder ind dig tror jeg fulder 7001 i år smilet rolige mens han vendte sig om for at skere lidt brød han hadet ikke haft tid med at lave alle de ting til huset i nu men Choie vidste han hadet et andet hjem nu et sted men hvor rolige gik han hen til hayley og kikket ” jeg er gald for du kom og hjalp mig ellers ville jeg ha været tabt i meget langtid ” svaret han ærliget han tænkte også på det med at sige man var engel lige ud var nok ikke en god ting ander mennsker ville se som hekserriger eller noget være stille kikket han rundt og ned ” der en ting du må vide om os mennsker vi er nyserige og det med at sige man er engle lige ud er ikke så god ide folk ville prøve at fange dig vis de fandt ud af hvem du virkligeheden er jeg ville nøde se dig lide ” svaret han stille og rolige mens hans hånd stille bliv lagt op mod hindens kind

[Deleted]

Det muntre sind hun bragte med sig smittede gerne af, og hun kunne godt lide tanken om det måske også var det der skete her. Hayley smilede blot som hun gik rundt og kiggede sig lidt omkring, det var jo ikke meget, men lidt var det og imponerende syntes hun. Måske hun skulle hjælpe ham hjem, se lidt med fra sidelinjen hvordan hans liv foregik, på den måde kunne hun vel hjælpe ham lidt på vej. Skabe en tilværelse hvor han bare var lidt glad. Hun stoppede op og så mod ham igen.
"Det er jo min pligt som skytsengel at hjælpe væsner i nød." Blikket mødte hans, hun var et meget intenst glad væsen, positiv og i den grad smuk. Hun var lys og kærlig. Hayley strålede næsten altid, hendes aura var ren godhed. Overrasket så hun på ham, hun løftede et øjenbryn undrende og måtte tænke lidt.
"Jeg har på intet tidspunkt fortalt jeg er en engel." Rettede hun ham så blidt med et smil. For det havde hun aldrig, langt fra. Hun fortalte ham hvad hendes formål måtte være, det skete der jo intet i, hun vidste jo han var et godt væsen i nød, ellers havde hun ikke været der. Roligt lagde hun sin hånd på hans der var på hendes kind mens hun smilede stort.

[Choie]

Choie mærkede et stød og en varme som han ikke hadet følt længe han lende sig sig stille ind til hinden med hans pande og lukket sine øjne han vidste ikke hvorfor han sukket rolige og smilte varmt detvar en dejlige følse det her blikket åbnet sig så igen og så sagde han rolige ” har du nogle søskne eller noget iden stil ??” blikket kikket lidt Choie kunne næste gætte svaret men han ville ikke ødelægge det lige nu han begyndte at nusse hindens kind rolige mens han lage armen om hindens liv og begyndte at danse stille ikke vildt bare rolige på stede selv om der var ikke nogle ham selv hadet ikke nogle former for familie da de ikke levet særlige længe og han var også godt oppe i øerne Choie vidste han ikke kunne blive ved og måtte slå sig ned rolige svinget han heyley lidt rundt med sig selv han smilte rolige og grinte let det var længe siden han hadet følt sådan

[Deleted]

At han kom så tæt på, fik hende til at åbne øjnene lettere overrasket op, hun blev helt forvirret og smilet forsvandt derfor lidt. Hvad, hvad lavede han? Hun rystede på hovedet lidt, hvad i al verden lavede han! Der var vidst mere end hvad hun lige troede, som skulle arbejdes på.
"Jeg... eeeh, nej ingen familie." Lød det helt forvirret fra hende. Vent hvad? Hun blev stående og så på ham med store øjne, lige her forstod hun virkelig intet. For hun var født med viden om hvordan verdenen hang sammen, det var helt sikkert. Han nussede hendes kind..... Men, de havde kun kendt hinanden i en times tid. Det var virkelig ikke okay! Og da han så begyndte at danse med hende, måtte hun sige stop. Hayley trak sig tilbage og endte op af hans jordhules væg. Hendes hænder var oppe foran hende.
"Du godeste. Sådan der kan du ikke bare gøre med fremmede! Vi kender jo ikke hinanden, du bryder intimsværen andre har, du krydser virkelig personlige grænser. Man er nød til at lære folk af kende, før man ved hvad man kan tillade sig. Og at spørger folk om lov, er en endnu bedre ting. Du har meget at lære om at være i nærheden af andre personer kan jeg se. Lød det så blidt fra hende, selvom hun så lidt forskrækket ud stadig. Det var bare sådan kommet bag på hende.