UDFORSKEINGEN AF EN ANDEN VERDEN

[Choie]

UDFORSKEINGEN AF EN ANDEN VERDEN


efter det måske var blevet lidt for koldt efter hans smag søgte han lidt længer væk fra skoven han hadet altid ønsket sig at se drageøren for sig selv men han var også sikker på at at det ville blive en lang rejse han husket en drage rytter han hadet mødt og hadet ikke regit kunne få hinde ud af hovedet, måske Choie ville få hinden af se . Efter nogle timer kom Choie til byen der var lidt varmer her syntes han ind det han var vand til staven hadet ved sin side og en flot grøn kappe og tøjet også grønt stille og rolige gik han videre og prøvet at finde et hvor han kunne overnatte det tog ham lidt tid at finde et kro hvor han måske også kunne få lidt mad og drikke der var mange folk her inden og det var tyldige dem der boget der for folk vendte hovedet mod ham og Choie selv følte sig let lille stille gik han hen mod kro fatter og spurte ” noget mad min gode herre og måske et varm sted vis de har et ” svaret han venligsindet manden selv kikket lidt op og ned af ham og gav Choie mad og noget drikke ” du ikke her fra er du ??” manden var stor Choie smilet bage lidt selv og tog lidt af drikke til sig ” nej jeg har rejst meget med et sjov” svaret Choie lige så stille og nippet til øl rolige krofatter kikket lidt mere nysgerrige på ham og sagde ” hvad for et sjov??” manden tog sig lidt i sækket og de ander som også sad rundt og krig og var lige så nysgerrige” jeg er en form for trylle kunster i høj klasse ” svaret han rolige og begynte at gå hen og sætte sig ned for at spise sin mad der kom musik og folk hadet glemt alt om Choie for en stund

[Anasuya Gina Adelaine]

Det var noget så smuk en forårsdag, Debrala hyggede sig med Bud et eller andet sted, hvor anede hun ej, og Dean havde travlt med at være konge lige nu. Så hun var besluttet at gå en tur og nyde det smukke vejr, nyde at varmen var på vej tilbage og ville give en dejlig varm sommer på et tidspunkt. De røde hår var sat højt op i de røde lange krøllede lokker, det hang smukt og fornemt. Den blå kjole hun bar var fin, langt mere fornem end hvad hun før hen var van til at gå i. Bag hende, gik to soldater, overvågede hendes tilværelse, det havde taget lidt tid, men hun var ved at vende sig til dem nu. De var langt fra van til hende dog, da hun jo overraskede noget, og meget til tider. Folk hilste og var glade, alle behandlede hinanden pænt her, var i harmoni, langt fra kaosvæsnerne og andre unoder. Det var lettere at holde styr på stedet her, og Dean gjorde det også godt, selv Elesmira havde han været ovre og lede på rette kurs. Det var virkelig utroligt! Hvor hun dog så op til den mand! Anasuya smilede lystigt, hun var glad og tilfreds, alt gik så meget bedre nu. Roligt trådte hun ind på en kro for at få sig noget af drikke, lidt druesaft ville være hende fint. Hendes eskorte bad hun være i baggrunden, da hun gerne ville have lidt plads og luft, men de holdte øje med hende.

[Choie]

Chorie vendte blikket og kendekendt skam godt kvinden han smilte let for sig selv og lavet en due og så fløj den stille hen mod hinden og satte sig på hindens skulderen på hinden den var ikke tung da den var falsk dog gemte han sig ldit for hinde med et skævt smil på læben og lod duen stille Flyve lidt væk og så forsvandt den i rummet folk gjolde lidt på den og der gik mangt snak lige pluslige men Choie var ikke så nem at nare dog løfte han gruset op for at vise hvem der hadet lavet den vis hun altså kunne huske ham stille satte han sti grus ned på bordert igen og kikket ud af vinduet han elske at prale lidt og chamere lidt nogle gang virkede det også men ander gang gjorder det ikke

[Anasuya Gina Adelaine]

Magi var ikke unormalt på denne kant, mange var jo magikere, andre elvere, og andre væsner. Hendes fokus var på druesaften som ankom, hun sendte manden et smil som gav hende glasset og en flaske ved siden af. "Tak min gode mand." Lød det blidt fra hende, manden endte med at rødme blidt, da Anasuya var en smuk kvinde hvis væsen kunne knuse mange hjerter ved hendes blotte tilstedeværelse. Da duen landede på hendes skulder, løftede hun spørgende et øjenbryn, for så at se over mod manden der havde framanet den. Anasuya hævede glasset mod ham, sendte ham et smil, og drak så af den friske druesaft. Det smagte dejligt, og det var forfriskende. Forsigtigt rettede hun på det smukke lange røde hår, hun rømmede sig blidt og vendte sig lidt ud mod kroen for at se sig rundt. Folk virkede til at more sig, det var skønt at se. Her var der stort set altid fred, det var sjældent at mørkets væsner vovede sig helt herhen. Der var fred og fryd over alt, hendes smil var kærligt og beundrende, dette var vidunderligt at være van til.

[Choie]

Choie rejste sig stille for at gå hen til kvinden med det røde hår og lage varmt og kærlige en hånd på hindens skuldere og med rolige og varm stemme sagde " det er længe siden jeg har set noget til dig trode næsten jeg hadet skramt dig med min forstlige " svaret han med et stille grin og satte sig ved borderet der var hemt ham regtit meget og det var ikke lige nemt at sige hvor han skulle starte, eller slutte på nogle måder Choie håbet bare på at han måtte finde ro i sig selv på et eller andet tidspunkt stille drak han lidt af sin grus og kikket hen mod de mange mennsker Choies øjne lyste lidt op det var for længe siden han kunne huske hidnens drage men måske kunne Anasuya ikke helt huske ham det kunne han måske lave lidt om på måske

[Anasuya Gina Adelaine]

Hånden der ramte hendes skulder fik hende til at se op, hun kunne huske de fleste fra hendes ture, det var evne uden lige. Men kun hvis hun kom i kontakt med dem, eller blandede de sig jo blot med mængden. Anasuya kom med et varmt smil, inden hun gjorde tegn til at han kunne sætte sig. "Jeg var ikke fra området, husker du nok. Og jeg ejer et af de største bæster på denne jord, der skal mere end et par tricks til at skræmme mig." Lo hun blidt, inden hun gav sig til at se sig kort om. Hun havde da stadig lidt plads og frihed, hvis de var her havde de nok stoppet ham. Overbeskyttende og alt det. Hun måtte næsten rulle med øjnene af det, men hun var vidst også lidt selv skyld i det. Sådan som hun bare var stukket af fra Dean den gang. Druesaften blev ført op til hendes læber, så dejlig forfriskende den var, lige hvad hun trængte til, en dag som denne.

[Choie]

Choie smilte lidt til det hun sagde og måtte give hinde rat " tja den er nok mere skrmamen ind de fleste af mine triks dog kunne de hadet været sjovt at se folks ansigere med en drage på senen " sagde han og bliket til Anasuya grunden til han nok kunne huske hinde var for di hun nok var den enste som ikk var fyliget fra ham blikket gled stille ind i lyset han husket tilbage da han hadet midste sin hukomllset den sktales elver kvinden gad vide hvad hun ikke hadet trode om ham måske møtte deres veje igen men lige nu kunne han ikke sige noget om det med sikker hed han savnet og også lidt sin Skøtes engel det var dage siden han sidste hadet set hinden måske skulle han bede hinden om at komme på besøge så de kunne snakke og hygge igen stille drak choie lidt af sin grus og kikket så på Anasuya igen " når hvad er der så sket med dig så længe ??" svaret han gald menst for at glemme de ting han hadet gmmen gået

[Anasuya Gina Adelaine]

Tanken og selve billedet der begyndte at forme sig mentalt i hendes hoved fik hende til at fnise, hun nikkede. "Det kunne have set så sjovt ud!" Medstemte hun, selvom han nok ville få besvær med at få publikum til at blive i salen, med mindre de ikke troede Deb var virkelig. Det var jo trods alt illusioner han arbejdede med. Hendes øjne var målrettet mod hans, hun kunne godt lide at have øjenkontakt med dem hun talte med. "Jeg fik langt om længe fundet mig selv igen, efter flere hundrede af års søgen, så fik jeg alt på plads indeni. En lang rejse, men det er fantastisk at være tilbage." Lød det roligt fra hende, hun smilede oprigtigt, da hun jo mente det. Dog savnede hun sine eventyr, men Dean havde haft så meget at se til, og hvis hun forlod ham igen for bare et lille eventyr, ville han sikkert brænde halvdelen af øen ned. Det gik ikke. Hun bar det røde hår, men han havde temperament derefter. Det havde hun jo så også selv, men hun mente nu at han altid havde været mere ekstrem. Tanken var sjov sådan set. Hun havde intet imod det, det bevisede hvor meget hun betød for ham i sidste ende. Hun blev prikket på skulderen og derefter hvisket i øret, hun nikkede bestemt. "Jeg må løbe, det kan være vi ses en anden god gang." Sagde hun så, drak ud og rejste sig for at forlade stedet.

//out