Fred i sjæl

[Corina Mathilius Darkheart]

Nogen gange havde man bare brug for roen til at tænke, andre gange skrig fra slaver og andet. Denne nat, ville hun være i fred, så da hun endelig fik stukket af, endte hun i bjergkæden som delte ørkenen, samt Havania fra Dekra. Hendes blik hvilede ud over grænsen, hun var nede i den ende hvor det delte sig til Havania. Her tænkte hun over hvad der egentlig var sket i landet, siden der var mistanke om hun havde pillet ved noget. Mon der virkelig var tale om et unaturligt dødsfald, selvom det ikke havde været det som de selv havde fundet ud af. Var kongen af øerne bare lettere rundt på gulvet grundet vinterens uorden? Roligt sad hun på en klippe som formede sig perfekt som en stol, lænende godt op af den kolde stenvæg med ryggen og benene svingende ud over. Højt oppe. Vingerne var i det skjulte. Det sorte hår var løst, vinden legede let med det og efterlod et sælsomt smil på hendes læber. Tungen gled flygtigt hen over dem, som hun fugtede og efterlod dem svagt skinnende i månens blege og sløve skær. De bare fødder vippede lidt, her sad hun jo meget godt, kunne tænke i fred og ingen forstyrrelser. Perfekt.